Helt elektrisk – men risikerer vi kortslutning?

Weekendavisen bragte i denne weekend debatindlægget “Helt elektrisk” af Frede Vestergaard1. Indlægget analyserer Energistyrelsens planer om at udbygge den danske elproduktion til et niveau, der svarer til 185 millioner menneskers årlige elforbrug i 2050. Vestergaard inddrager civilingeniør Søren Hansens bog Fakta og myter om grøn omstilling som kritisk reference. Nedenfor følger en gennemgang af de refererede hovedpunkter fra bogen.


Balance i elsystemet

Hansen påpeger, at elsystemet skal være i øjeblikkelig balance for at bevare spænding og frekvens. Vind‑ og solkraft er ikke styrbar, og større ubalancer kan udløse netkollaps. Strømafbrydelsen i Spanien fremhæves som et aktuelt eksempel.

OpenAI Om elsystemets balance

Overdimensioneret infrastruktur

Danmark har installeret cirka 7 GW vindkapacitet. I 2024 varierede det faktiske output fra omkring 6 GW til 70 MW. Nettet skal bygges til spidslasten, hvilket binder store investeringer i kabler og transformerstationer, der ofte kører med lav belastning.

Lav udnyttelsesgrad af solceller

Energinet estimerer, at solceller producerer strøm i omtrent 14 % af årets timer. Tilslutningsomkostningerne bæres hovedsageligt af elkunderne via tariffer, hvilket øger samfundsomkostningen ved yderligere soludbygning.

Globalt realitetstjek

Kul, olie og gas dækker fortsat omkring 80 % af verdens energiforbrug. Atmosfærens CO₂‑koncentration stiger stadig med cirka 2 ppm årligt. De danske og europæiske initiativer reducerer derfor kun den globale udledning marginalt, medmindre andre regioner følger trop.

Europas begrænsede bidrag

EU står for omtrent 6 % af de globale CO₂‑udledninger. Selv et reduktionsmål på 90 % i 2040 vil have begrænset effekt på den samlede globale emissionskurve.


Økonomiske implikationer

  • 500 mia. kr. frem mod 2030 og 1,4 bio. kr. frem mod 2050 er de estimerede investeringsbehov ifølge COWI‑rapporten Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling2.
  • Hvis afkastet på grønne projekter ikke matcher andre investeringer, vil omkostningen i sidste ende lande hos pensionsopsparere eller skatteydere.
  • Overdimensionering af net og behovet for backup‑kapacitet øger de reelle systemomkostninger betydeligt.

Hvorfor Fakta og myter om grøn omstilling er relevant

Hansen gennemgår:

  • Teknologiske begrænsninger ved høj andel vind og sol.
  • De faktiske omkostninger ved lagring (batterier, brint, PtX).
  • Forskellen mellem installeret kapacitet og leveret energi.
  • Den globale emissionssituation og dens betydning for danske indsatser.

Vestergaard anbefaler bogen som nødvendig baggrundslitteratur for investorer, politikere og borgere, der skal forholde sig til milliardinvesteringer i energiinfrastruktur.

Anbefaling

Fakta og myter om grøn omstilling kan bestilles hos direkte hos forlaget Kolbein: Kolbeins bøger – Dahl-Madsen eller hos Bog & Idé, Plusbog, Gucca, Saxo og andre boghandlere (vejledende pris ca. 169 kr.). Bogen leverer et datadrevet udgangspunkt for at vurdere både potentiale og risici ved Danmarks elektrificeringsstrategi. En supplerende omtale findes hos Indblik.dk.